MIKKEL KESSLER
Mikkel Kessler (født 1. marts 1979 i København) er en dansk professionel bokser med tilnavnet "The Viking Warrior" og tidligere to gange WBA & WBC Super-mellemvægt-mester. Kessler har været professionel bokser siden 20. marts 1998 og har en imponerende rekordliste på 44-2-0 (heraf er de 33 sejre på knockout). Han startede med at bokse i vægtklassen junior-mellemvægt, men er langsomt gledet op til super-mellemvægt
Ved Sport 2006-showet vandt Mikkel Kessler både Jyllands-Postens og Danmarks Idræts-Forbunds Elitepris, Årets sportsnavn, og BTs Guld. Ud over at Mikkel Kessler har tilnavnet
"The Viking Warrior", kaldes han også "Hitman".
Mikkel Kessler er en verdensklassebokser, meget sympatisk og har bred folkelig appeal. Han har indtil videre opnået at blive verdensmester i de to største bokseforbund, nemlig World Boxing Association (WBA) og World Boxing Council (WBC). Kessler forsvarede begge titler mod den amerikansk-bosatte mexicaner Librado Andrade 24. marts 2007 i Parken. Andrade formåede at gå alle 12 omgange mod Kessler uden at blive slået i gulvet på trods af et massivt og vedvarende pres. Kessler vandt således overlegent på point, 120-108 hos alle tre dommere.
Kessler har også i sin karriere opnået at blive verdensmester, hos det International Boxing
Association (IBA). (IBA´en) hentede Kessler da han den 29. november 2002 i Falkoner Centret besejrede Dingaan Thobela på point efter 12. omgange. Kessler vandt overlegent på point med cifrene 120-108 hos alle tre dommere.
Den 3. november 2007 satte Kessler sine to VM-titler på spil i håb om at vinde over den ubesejrede waliser Joe Calzaghe. Calzaghe vandt kampen på point (117-111, 116-112, 116-112) via en enstemmig afgørelse og Kessler måtte dermed afgive sine VM-titler og tabte sin første kamp i karrieren.
SUPER SIX
Ved den storstilede Super Six bokseturnering indledte Mikkel Kessler den 21. november 2009 mod amerikaneren Andre Ward, med et nederlag. Dog skulle der ikke gå længe før Mikkel
Kessler igen kunne kalde sig verdensmester. I sin anden kamp i super six turneringen, vandt Kessler den 24. april 2010 efter den flotteste kamp i mange år på dansk grund efter 12 omgange over den hidtil ubesejrede britiske WBC-verdensmester Carl Froch.
Efter en øjenskade i 2010 som satte en stopper for Kesslers deltagelse i Super Six, vente Kessler for nyligt tilbage med en sejr. 4. juni 2011 i Parken vandt Kessler en sikker sejr på knock-out i 6 omgang over Mehdi Bouadla og viste han er tilbage på verdenstoppen.


